Kun Kjeldsen slipper videre i PGA Championship
Søren Kjeldsen er eneste dansker i finalerunderne i PGA Championship. (arkiv) Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
Hverken Lucas Bjerregaard eller Thomas Bjørn klarede cuttet på Wentworth-banen.
De danske golfspillere holder fortsat lav profil i PGA Championship på Wentworth-banen i Storbritannien.
Efter de to første runder står det klart, at to af de tre danske deltagere må forlade turneringen inden weekendens finalerunder. Hverken Thomas Bjørn eller Lucas Bjerregaard klarede cuttet.
Bjerregaard blev nummer tre i den store turnering sidste år, men har ikke helt kunnet finde samme niveau denne gang.
Nordjyden var ellers lige ved at rette op på sin dårlige torsdagsrunde, hvor han gik i tre over par. En runde i et slag under par fredag rakte imidlertid lige akkurat ikke til at komme videre.
Thomas Bjørn var langt fra cutgrænsen med sin samlede score på fem slag over par.
Til gengæld lever Søren Kjeldsen i turneringen, hvor han samlet ligger på en delt 45.-plads efter to runder.
Han er dog 11 slag efter den førende duo bestående af spanieren Jon Rahm og englænderen Danny Willett.
Den tidligere Made in Denmark-vinder Matt Wallace, der førte efter førstedagen, havde en dårlig fredag.
En runde i fire slag over par sender ham fra førstepladsen ned som en delt nummer 24.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned