78 uprovokerede fejl blev Svetlana Kuznetsova noteret for i løbet af de tre timer, hun forsøgte at slå sig forbi Caroline Wozniacki i ottendedelsfinalen ved US Open.
Det var nødvendigt, forklarer hun efter kampen, som den førsteseedede dansker vandt efter et drama med cifrene: 6-7, 7-5, 6-1
- Caroline er en mur. For at bryde igennem en mur er det ikke nok bare at slå hårdt. Du er nødt til at varierer dit spil, siger Kuznetsova.
- Jeg laver mange uprovokerede fejl, men det var fordi, jeg forsøgte at være aggressiv og at styre opgøret, siger den 15.-seedede russer, der førte 7-6, 4-1, inden Wozniacki vendte kampen.
- Det handler om spildte muligheder. Der er ikke råd til at spilde dine muligheder. Vi snakker om at spille mod en af de bedste spillere i verden. Jeg spillede en god kamp. Niveauet var meget højt i dag.
- Jeg forspildte bare mine muligheder, siger Kuznetsova, der blandt andet slog et ellers overkommeligt smash i nettet, da hun var foran 4-2 i partier og 40-30 i andet sæt.
Da først kampen gik i tre sæt, var der udsolgt hos russeren.
- Jeg har ikke spillet så intense kampe i meget lang tid. Det var derfor, jeg ikke kunne spille bedre i tredje sæt, siger hun.
Med sejren er Caroline Wozniacki for tredje år i træk videre til kvartfinalen ved US Open.
Her venter tyske Andrea Petkovic.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned