Kvinde skal dømme i den bedste franske fodboldliga
Stéphanie Frappart - her i en kamp mellem England og Holland - skal på søndag dømme kampen mellem Amiens og Strasbourg. Foto: Yves Herman/Reuters
Yves Herman/Reuters
Stéphanie Frappart bliver i weekenden den første kvinde, der dømmer en kamp i den franske Ligue 1.
På søndag bliver der skrevet historie i den bedste franske fodboldliga, når en kamp for første gang skal dømmes af en kvinde.
Således er Stéphanie Frappart blevet tildelt ansvaret for at styre slagets gang, når Amiens på hjemmebane tager imod Strasbourg i Ligue 1.
Det oplyser Det Franske Fodboldforbund (FFF) ifølge nyhedsbureauet AFP.
Den 35-årige Frappart har siden 2014 været dommer i Frankrigs næstbedste liga. Dengang blev hun den første kvinde til at dømme kampe på det niveau i Frankrig.
Frappart bliver også blandt dommerne ved sommerens VM i kvindefodbold. Slutrunden afvikles i Frankrig.
Ifølge FFF er det et ønske fra Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), at Frappart får erfaring i Ligue 1. Dermed kan hun forberede sig bedst muligt til VM.
Det hører til sjældenhederne, at kvinder optræder som dommere på højeste niveau inden for herrefodbold. Men det samme er sket i Tyskland.
Bibiana Steinhaus blev den første kvindelige dommer i en af Europas bedste ligaer, da hun i september 2017 passede fløjten i bundesligakampen mellem Hertha Berlin og Werder Bremen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie