GF Forsikring har ikke brudt sig om lønkonflikten mellem kvindelandsholdet og Dansk Håndbold Forbund (DHF), og derfor glæder holdets hovedsponsor sig over, at parterne er nået til enighed.
- Den seneste tid har ikke været nogen ønskesituation for os som hovedsponsor. Det har været drøn ærgerligt at se, at den entusiasme, der har været omkring håndbolden, har været overskygget af uenigheden.
- Nu glæder vi os over, at landsholdet er tilbage på sporet igen, siger marketingschef i GF Forsikring Rikke Skovlund.
Hovedsponsoren har gennem konflikten ikke valgt side.
- Det afgørende for os har gennem konflikten været, at Danmark har et A-landshold. Det har vi nu, og så kan vi se fremad.
- Vi har et klart ønske om at få fokus tilbage på sporten. Vi overtog sponsoratet i 2008, og vi har lagt stor energi i sponsoratet og bakke det nye hold dengang op mod de sportslige ambitioner om at vinde OL-guld i 2012, fortæller Rikke Skovlund, der fastslår, at striden ikke har været ønskværdig.
- Sponsoratet er en forretningsmæssig investering, som vi løbende vurderer værdien af, og det har vi også gjort under konflikten, siger marketingsdirektøren.
Sponsoraftalen mellem kvindelandsholdet og GF Forsikring løber frem til udgangen af 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned