William Kvist er faldet godt til i sin nye klub, Stuttgart, efter skiftet fra FC København.
Den tidligere FCK-anfører forklarer i et interview med det tyske fodboldmagasin Kicker's hjemmeside, hvorfor han er skiftet fra et dansk mesterhold og Champions League-deltager til en klub, som i sidste sæson blot blev nummer 12 i Bundesligaen.
- Det er simpelt. Jeg ville skifte til en større klub, og Stuttgart er en større klub end FC København. Det er en traditionsklub i Bundesligaen, siger William Kvist til kicker.de.
Midtbanespilleren ser frem til at blive udfordret i Bundesligaen på en helt anden måde, end han og FCK blev i Superligaen.
- Bundesligaen er en meget spændende og interessant liga på et meget højt niveau. Her får man hver uge følelsen af at spille en Champions League-kamp, vurderer William Kvist.
Den danske landsholdsspiller kan få debut i Bundesligaen for Stuttgart, når klubben den 6. august tager imod Schalke 04.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned