Kyniske Lyngby hægter Sønderjyske af i bronzekampen
Lyngbys forsvarsspiller Michael Lumb scorede et sjældent mål, da Lyngby vandt 2-1 ude over Sønderjyske i mesterskabsspillet i Alka Superligaen. Arkivfoto. Foto: /ritzau/Khan Tariq Mikkel
/ritzau/Khan Tariq Mikkel
Lyngby vandt fredag aften 2-1 på udebane over Sønderjyske. Det var sønderjydernes fjerde nederlag i træk.
Sønderjyske tabte fredag aften for fjerde kamp i træk i Alka Superligaens mesterskabsspil.
På eget græs i Haderslev måtte Sønderjyske se sig besejret af gæsterne fra Lyngby, der kunne rejse hjem med en 2-1-sejr.
Målene blev scoret af Michael Lumb, Mathias Tauber og Jeppe Simonsen.
Med den første sejr i mesterskabsspillet kravler Lyngby op på en foreløbig tredjeplads med 43 point, mens Sønderjyske forbliver på sjettepladsen med 39 point.
Første halvleg begyndte chancefattigt, og den var præget af lange Sønderjyske-indkast og en Lyngby-offensiv uden skarphed.
Efter godt 20 minutter kom kampens dommer, Peter Munch Larsen, i centrum, da David Boysen blev nedlagt af Troels Kløve i straffesparksfeltet.
Larsens fløjte forblev nemlig tavs, selv om det lignede et klart straffe.
25-årige Boysen fik revanche efter en halv times spil, da han lagde et præcist indlæg ind i panden på Michael Lumb, der scorede et yderst sjældent hovedstødsmål.
Det var 29-årige Lumbs første mål i Lyngby-trøjen.
Kort forinden havde hjemmeholdets svenske angriber, Marko Mitrovic, misbrugt en stor chance tæt under mål.
Lyngby viste igen sin kyniske side frem efter 52 minutters spil, da gæsterne fordoblede føringen.
Et Lyngby-frispark blev snittet videre til Mathias Tauber, der let kunne gøre det til 0-2. Det var anfører Taubers første mål i sæsonen.
Sønderjyske kæmpede indædt for at reducere, men fik først pyntet på resultatet dybt inde i overtiden, da Jeppe Simonsen headede reduceringen til 1-2 i mål.
Sønderjyske møder i næste runde Brøndby på udebane, mens Lyngby gæster FC København.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie