Lagerquist sidder over i fredagens pokalkamp
Anna Lagerquist har fået lagt en blokade i foden og er ikke med i aftenens pokalkamp mod Stjernen fra 2. division. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
NFH´s svenske landsholdsspiler må holde en mindre pause
NYKØBING Når NFH i aften møder IF Stjernen i landspokalturneringens femte lokalrunde, bliver det uden holdets forsvarsstyrmand og stregspiller Anna Lagerquist.
Den svenske landholdsspiller har længe døjet med problemer i foden, og den mindre turneringspause på en uges tid, inden slutspillet går i gang, betyder, at hun skal have lagt en blokade i foden for at komme problemerne til livs.
Det betyder, at hun skal ligge stille i ti dage og dermed også går glip af to træningslandskampe med det svenske landshold mod Rusland i den kommende uge.
- Det er den helt rigtige beslutning, hun har truffet. Anna har spillet enormt mange kampe og slidt meget på sin krop, så hun skal passe på sig selv, mener NFH-træner Jakob Larsen inden aftenens pokalkamp, der ikke har den højeste priotritet, selv om NFH er forsvarende mester i turneringen.
- Selvfølgelig skal vi gå videre mod et 2. divisionshold, men jeg vil komme til at kigge på ressourcerne, siger træneren, der heller ikke råder over Mette Iversen Sahlholdt.
Derfor har han valgt at hive to spillere op fra klubbens talentfulde U/18-hold til kampen.
Keeper Line Rasmussen og stregspilleren Karoline Tambour kan således begge få debut på førsteholdet i aften.
Stjernen fører 2. division og ligner et godt bud på en oprykker til den næstbedste række. Samtidig er det faktisk et opgør mellem to tidligere pokalfinalister, da Stjernen i klubbens storhedstid var i finalen i 1981 - og tabte til 12-15 til AIA/Tranbjerg.
Der er kampstart kl. 19:00 i Sct. Jørgens Hallen i Odense.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned