Lampard efter semifinaletriumf: Jeg er så stolt
Chelsea vandt søndag aften 3-1 over Manchester United i FA Cup-semifinalen. Sejren kom i hus takket være mål af blandt andre Olivier Giroud (i midten) og Mason Mount (til venstre). Foto: Alastair Grant/Reuters
Alastair Grant/Reuters
Frank Lampard beskriver sit holds præstation i FA Cup-semifinalen som en af de bedste, siden han blev manager.
Chelseas manager, Frank Lampard, storroser sit hold, efter at Chelsea søndag aften besejrede Manchester United med 3-1 i semifinalen i den engelske pokalturnering FA Cup.
- Det er en fantastisk bedrift for os at komme i FA Cup-finalen, siger Lampard på et pressemøde efter kampen.
Han beskriver sit holds præstation mod United som en af de bedste, siden han tog over som manager i klubben sidste sommer.
- Jeg kan ikke bede spillerne om mere. Arbejdsmoralen og niveauet. Vi var ovenpå, og da de ændrede deres system, var vi endnu bedre. Jeg er meget stolt af den præstation, siger Frank Lampard.
Chelseas sejr kom i hus takket være mål af Olivier Giroud, Mason Mount og et selvmål af Manchester Uniteds Harry Maguire.
Bruno Fernandes reducerede til 1-3 for Manchester United i det 86. minut på et straffespark.
Chelsea kan nu se frem til at møde London-rivalerne fra Arsenal i FA Cup-finalen.
Kampen spilles lørdag den 1. august på Wembley i London.
Den danske forsvarsspiller Andreas Christensen sad på bænken for Chelsea hele kampen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie