Landsholdslegende takker af efter 19 VM på isen
Morten Green, der her scorer for Danmark, er i gang med sin sidste sæson som aktiv. Foto: Reuters/Wolfgang Rattay
Reuters/Wolfgang Rattay
Morten Green, der har deltaget ved 19 VM-turneringer, indstiller karrieren efter denne sæson i Rungsted.
Den rutinerede danske ishockeykæmpe Morten Green indstiller en lang karriere, når denne sæson er spillet til ende.
Det skriver hans klub, Rungsted, på sin hjemmeside.
36-årige Green har truffet beslutningen midtvejs i en sæson, hvor han har døjet med skader.
Af denne grund har han misset 18 kampe i Metal Ligaen og er kommet til erkendelsen af, at kroppen er slidt efter at have spillet næsten 1500 kampe på seniorniveau.
- Det er vigtigt for mig at stoppe, mens legen er god, og jeg stadig føler, at jeg gør en forskel.
- Det er, som om kroppen ikke længere helt gør det samme, som hjernen fortæller, den skal, og så synes jeg, det er på tide at takke af, siger Morten Green.
Han kunne meget vel se sig fortsætte i sporten efter den aktive karriere, men i første omgang handler det om at slutte godt af.
- Mon ikke jeg stadig kommer til at have noget med sporten at gøre, men lige nu handler det om Rungsted Seier Capital og denne sæson.
- Vi går ind i slutspillet om få uger, og jeg vil gerne slutte af med manér, så det er på banen, mit fokus kommer til at være den kommende tid, siger Green.
Han indledte karrieren i Rungsted, inden den blandt andet førte ham forbi de svenske klubber Leksand, MoDo, Rögle og Malmö.
På landsholdsplan blev det til hele 19 VM-turneringer, fem OL-kvalifikationsturneringer og i alt 316 landskampe.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned