Landsholdsspiller er CL-semifinaleklar med Barcelona
Line Røddik er klar til Champions League-semifinalerne med Barcelona (arkivfoto).
Foto: Polfoto/Graversen Anita
Polfoto/Graversen Anita
Line Røddik er klar til Champions League-semifinalerne med Barcelona efter sejr i danskermøde mod Rosengård.
Der er dansk islæt, når semifinalerne afvikles i kvindernes Champions League i fodbold senere på foråret.
Onsdag nappede FC Barcelona med forsvareren Line Røddik sin plads blandt de sidste fire med en hjemmesejr på 2-0 over svenske Rosengård, der har Sanne Troelsgaard på holdet.
Dermed vandt spanierne med 3-0 sammenlagt i kvartfinalen.
Svenskerne formåede ikke for alvor at gøre det spændende i anden halvleg. Efter syv minutter af denne scorede Jennifer Hermoso nemlig til 1-0. Dybt inde i overtiden cementerede Mariona Caldentey til slutresultatet.
Pernille Harder og tyske Wolfsburg formåede ikke at booke billet til semifinalerne trods en udesejr på 1-0 over Lyon onsdag aften. Lyon vandt den første kamp 2-0 og vinder dermed samlet 2-1.
Ni minutter før tid fremtvang Pernille Harder et straffespark, som Caroline Graham Hansen udnyttede til 1-0, men derfra holdt Lyon stand.
Torsdag spiller danske Fortuna Hjørring sin returkamp i kvartfinalen ude mod Manchester City, der vandt 1-0 i det første opgør.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned