LANDSHOLDSSPILLER SOLGT
Nikita van der Vliet stopper i NFH med udgangen af den igangværende sæson. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Nikita van der Vliet skifter klub mod at NFH får en transfersum.
NYKØBING: Nikita van der Vliet er snart fortid i NFH. Stregspilleren har opsagt sin kontrakt, der ellers gælder et år mere, mod at NFH får en transfersum for hende.
- Jeg vil virkelig sige, at jeg havde en fantastisk tid i NFH! Taknemmelig for de sidste 3 år, hvor jeg er vokset som spiller, men også som person! Jeg vil gerne takke klubben for at give mig muligheden for at starte en professionel håndboldkarriere fra Holland i Danmark. Et fantastisk hold med fantastiske piger, hvor jeg har fået venner for livet. En fantastisk klub og heldigvis er kampen ikke ovre endnu, og jeg kan stadig spille en masse flotte kampe i den gule trøje i det kommende halve år. Herefter skal jeg ud på et nyt eventyr, lyder det i en meddelelse fra Nikita van der Vliet på klubbens hjemmeside.
Det fremgår ikke hvem der har betalt overgangssum for Nikita van der Vliet, men Folketidende erfarer at det er Odense, der har købt hollænderen fri af kontrakten med NFH.
Hvem der skal afløse Nikita van der Vliet på stregen i den kommende sæson bliver offentliggjort inden for ganske kort tid, oplyser NFH til Folketidende.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned