Det mener den danske cykellandstræner Lars Bonde efter at have set den 20-årige rytter imponerede med disciplinsejre i både fire kilometer forfølgelsesløb og scratch.
- Det bliver afgjort på tiendedele og hundreddele, så han skal køre sit livs løb, hvis han skal have en bronzemedalje med hjem, siger Lars Bonde.
Før sidste disciplin, som er 1000 meter på tid, ligger Lasse Norman på en samlet tredjeplads i omnium, der er banecyklingens sekskamp - seks forskellige discipliner. Omnium er på OL-programmet i London.
Netop tidskørslen hører til danskerens favoritdiscipliner, men den samlede firer, briten Ed Clancy, der vandt VM i omnium i Ballerup for to år siden, plejer at være endnu bedre i den disciplin.
- Han plejer altid at vinde 1000 meteren, så det bliver tæt, mener Lars Bonde om Clancy, der dog under alle omstændigheder er tilfreds med Lasse Normans præstation i Australien.
- Målet var at sikre en OL-billet, og det ser ud til at være lykkedes. Hvis det bliver til en medalje, er det bare en ekstra bonus, siger Bonde.
1000 meter på tid køres senere i eftermiddag dansk tid.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned