Lars Bak kører flot tid på dum cykel
Der var problemer med Lars Baks cykel, som nær havde kostet ham et styrt på den 41,5 kilometer lange Tour-enkeltstart til Besancon, men danskeren kørte alligevel ind i en god tid blandt de bedste på pågældende tidspunkt.
- I siger alle sammen, at det var en flot tid. Var det virkelig? Så er jeg glad, siger Lars Bak.
Silkeborg-rytteren klokkede ind i 12.-bedste tid, men vil langsomt glide tilbage på resultatlisten, når specialisterne træder ind på ruten.
Lotto-Belisol-rytterens cykel var imidlertid et irritationsmoment fra start til slut på grund af et elektronisk gearskifte, der udfordrede UCI's regler for styrets længde. Det betød, at danskerens styr var for kort.
- Jeg vil have den gamle gearskifter tilbage, for på grund af den dumme regel, så kommer jeg til at sidde dårligt, hvor jeg rammer knæene ind i albuerne. Det er irriterende, for jeg glider ud af styret, siger Lars Bak.
- Det tager koncentration især på nedkørslerne. Det er UCI's regler, der er problemet.
Der var også problemer med gearskifteren på baghjulet, hvor kæden satte sig fast.
- Kæden hopper ud af tandhjulet. Det gør den to gange. Jeg taber selvfølgelig nogle sekunder, men det er kun marginaler. Det var mere det, at jeg var ved at styrte, siger Lars Bak.
Danskeren skal køre enkeltstart ved OL i London om få uger, og det var årsagen til, at han gav fuld gas.
- Jeg prøvede at give den en skalle, for jeg gider ikke komme og være helt til grin ved OL. Normalt kan jeg godt køre gode enkeltstarter, men de seneste år, når jeg har kørt grand tours, så har jeg brugt dem som en halv hviledag, siger Bak.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned