Det kan nogle gange gå hurtigt i verdens bedste ishockeyliga, NHL. Det har danske Lars Eller måttet erfare, efter at han med kort varsel er blevet byttet væk til traditionsklubben Montreal Canadiens.
Hans hidtidige klub, St. Louis Blues, har hentet den slovakiske målmand Jaroslav Halak i Montreal og har til gengæld sendt Eller og wingen Ian Schultz den anden vej.
- Jeg er overrasket, men glad og forventningsfuld. Montreal er den største hockeyby i verden. Det er enhver spillers drøm at få lov at spille der, siger Eller til tv2sport.dk.
Montreal er en af de seks såkaldte Original Six-klubber, der har været med i NHL siden 1942. Klubben, der stammer fra den fransk-canadiske Quebec-provins, har vundet Stanley Cup-trofæet hele 24 gange og er dermed den mest vindende i ligaens historie.
Som udgangspunkt kan ingen NHL-spiller vide sig sikker på ikke at blive byttet væk. Kun de allerstørste stjerner har klausuler i deres kontrakter, som giver dem mulighed for at forhindre sådanne byttehandler. Lars Eller er den første dansker, der har oplevet at blive byttet væk.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned