Det lyder som en fjern fremtidsversion af De Olympiske Lege, men allerede under OL i London i 2012 kommer laserpistoler på programmet.
Moderne femkæmpere dyster i svømning, fægtning, løb, ridebanespringning og pistolskydning, og det er i sidstenævnte disciplin, at de traditionelle luftpistoler bliver erstattet af en laserpistol.
- Med den nye teknologi kan alle lande i verden pludselig konkurrere, siger formanden for den internationale moderne femkampsunion, Klaus Schormann, fordi teknologien vil sætte omkostningerne ned med totredjedele.
De nye pistoler blev testet under det igangværende ungdoms-OL, og det med så stor succes, at de nu bliver indført over en bred kam i sporten, der dermed bliver foregangssport for flere andre skydediscipliner.
- Der vil ikke længere være sikkerhedsproblemer. Vi kommer til at holde konkurrencer i parker og indkøbscentre, siger Klaus Schormann.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned