Lasse Schöne: Der er en mundtlig aftale med Genoa
Ajax-spilleren Lasse Schöne har til et hollandsk medie fortalt, at der er en mundtlig aftale med Genoa om et muligt skifte til den italienske klub. (Arkivfoto). Foto: Alberto Lingria/Reuters
Alberto Lingria/Reuters
Lasse Schöne sad lørdag aften på bænken i hele kampen for Ajax, og han er måske snart fortid i klubben.
Lasse Schöne har måske spillet sin sidste kamp for Ajax.
I hvert fald fortalte den danske landsholdsspiller, at der er en mundtlig aftale på plads med Genoa, som kan blive den næste destination.
- Der er en mundtlig aftale. Transferen er i den afsluttende fase, fortæller Lasse Schöne ifølge det hollandske medie Algemeen Dagblad.
Lørdag sad Schöne på bænken i hele kampen for Ajax, som åbnede sæsonen med at spille 2-2 ude mod Vitesse i Æresdivisionen.
Efter kampen blev han spurgt til det mulige skifte til Genoa
- Om dette var min sidste kamp for Ajax? Det ved jeg ikke. Det er en vanskelig beslutning. Jeg har snakket med min familie og folk omkring mig om det.
- Derefter snakkede vi med Genoa for at se, hvad der ville komme ud af det, og det var faktisk meget positivt, siger Schöne.
I løbet af syv sæsoner i Ajax har Schöne været med til at vinde tre hollandske mesterskaber, en hollandsk pokaltitel samt den hollandske Super Cup.
I sidste sæson var Schöne en del af det Ajax-mandskab, der overraskede i Champions League og nåede helt frem til semifinalen, hvor holdet blev slået ud af Tottenham.
Han er med 286 officielle kampe den udlænding med flest klubkampe for Ajax. Han er noteret for 64 mål for hollænderne.
I Genoa kan Schöne blive holdkammerat med Lukas Lerager, som også har været en del af det danske A-landshold i de seneste år.
33-årige Lasse Schöne har spillet 45 landskampe for Danmark, og det blevet til tre mål for den centrale midtbanespiller.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned