Latterliggjort skiløber er stolt af VM-debut
Adrian Solano var ude i flere sjældent sete stillinger ved VM i langrend. Foto: AP/Matthias Schrader
AP/Matthias Schrader
Adrian Solano væltede sig igennem sin VM-debut på ski, men venezuelaneren rejste sig og kæmpede videre.
Langrendsløberen Adrian Solano fra Venezuela fik sig en overraskelse, da han i sidste uge for første gang brugte sine ski på sne frem for asfalt, kort før han skulle deltage ved langrends-VM i finske Lahti.
Da han først skulle konkurrere mod verdenseliten, gav fortællingen referencer til skihoplegenden Eddie "The Eagle" Edwards og det jamaicanske bobslædehold ved OL i 1988.
Videoklippene med en ustabil Adrian Solano, der ligner Bambi på glatis, er gået verden rundt, og en finsk tv-kommentator konstaterede: "Hold da kæft, han kan jo ikke stå på ski."
Nu er Solano vendt hjem til Venezuela, og han er glad for den oplevelse, han har fået.
- Jeg faldt, men jeg gav ikke op. Det er ikke alle, som er i stand til at rejse sig, men jeg gjorde det mere end 30 gange.
- Mange mennesker forstår ikke, at det er noget helt andet at øve sig på asfalt i stedet for sne, men sneens struktur er helt anderledes, siger Solano.
Efter 6,1 kilometer af den 10 kilometer lange kvalifikation måtte han dog give op. Her var han 38 minutter efter den førende i kvalifikationen.
I kvalifikationen på sprintdistancen formåede Solano til gengæld at gennemføre - dog med en klar sidsteplads som resultat.
Den hårdtkæmpende langrendsløber havde en urolig optakt til VM, som han i første omgang så ud til at misse.
På vej til Finland mellemlandede han i Paris. Her blev han tilbageholdt på grund af mistanke om terrorhensigter eller narkotikasmugling.
En del af forklaringen var, at Solano kun havde taget 20 euro med sig til Europa, og at det syntes usandsynligt, at en mand fra Venezuela skulle deltage ved VM i langrend.
Efter fem dage i fængsel blev han sendt retur til Venezuela. Den selv samme kommentator, som senere fik øjnene op for Solanos manglende skifærdigheder, fik rejst cirka 30.000 kroner til en ny billet, så han nåede frem til VM.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned