Laudrup-afløser får tre år som Swansea-manager
Swansea fyrede i februar Michael Laudrup og gav Garry Monk ansvaret for holdet i en midlertidig ansættelse som manager.
En opgave, Monk har løst så tilfredsstillende, at han nu har fået tilbudt en treårig kontrakt som manager, hvilket han har takket ja til.
- Vi er lykkelige over, at vi kan bekræfte Garry Monk som vores nye manager, siger bestyrelsesformand i Swansea, Huw Jenkins, i en udtalelse på klubbens hjemmeside.
Swansea har efter fyringen af Laudrup oplevet op- og nedture, men holdet har sikret sig endnu en sæson i Premier League. Lige nu ligger klubben nummer 13 med blot én kamp tilbage at spille.
Klubben kan ikke længere rykke ud.
- Vi ser frem til vores fjerde sæson i Premier League, og vi er alle enige om, at vi skal tilbage til basis og genindføre de principper, der har bragt os så meget succes de senere år.
- Garry repræsenterer alle de stærke værdier, vi hylder så varmt som fodboldklub, og alle ser frem til at arbejde sammen med ham, siger Huw Jenkins.
Swanseas sidste kamp i sæsonens spilles på søndag ude mod Sunderland, der har brug for point for at være sikker på overlevelse i den bedste engelske række.
Cardiff og Fulham er allerede rykket ud, mens Norwich skal slå Arsenal og håbe på Swansea-sejr i Sunderland for at overleve.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned