Michael Laudrup er gået på en langvarig ferie fra trænergerningen, efter at han tidligere på ugen sagde farvel og tak som cheftræner i spanske Mallorca.
Laudrup understreger, at han ikke kommer til at stå i spidsen for en ny klub i denne sæson.
- Jeg er ikke i spil til nogen trænerjobs resten af denne her sæson, siger Michael Laudrup til TV2 Sporten.
Frem til sommeren næste år bliver han boende på Mallorca.
- Det eneste jeg kan sige er, at nu bliver vi i hvert fald her (på Mallorca, red.). Vores datter Rebecca, som er den sidste hjemmeboende af vores tre børn, har sidste år i skole, inden hun skal videre på universitetet, og hun skal slutte gymnasiet her på Mallorca.
- Det vil sige, vi bliver her indtil juni måned, siger han.
Han vil nu tage sig en pause fra offentlighedens søgelys, efter at der har været et stort fokus på ham i forbindelse med balladen i Mallorca.
- Da jeg ikke er typen, der vil rejse og bo alene, så skal jeg i hvert fald ikke træne fra her og til juni.
- Det jeg har brug for nu, det er ikke at være i medierne i et lille stykke tid, fordi de sidste tre-fire uger har der været rimeligt meget, siger Michael Laudrup.
Selvom Michael Laudrup skulle ønske sig endnu et trænerjob i denne sæson, så kan det under alle omstændigheder ikke blive i Spanien.
Reglerne i det spanske fodboldforbund gør, at en træner, som har fået sin kontrakt ophævet i sin klub, ikke må stå i spidsen en anden spansk klub i samme sæson.
Michael Laudrup meddelte på et pressemøde tirsdag, at han forlader jobbet som træner i RCD Mallorca på grund af uoverensstemmelser med sportsdirektøren Lorenzo Serra Ferrer.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned