Trænere bliver i de fleste klubber mødt med krav om resultater her og nu. Der er sjældent plads til tanker, der rækker mange måneder frem, men det er netop, hvad Michael Laudrup søger hos en kommende arbejdsgiver.
- Jeg har det krav over for mig selv, at der skal være noget perspektiv, siger Michael Laudrup til Ritzaus Bureau.
- De fleste steder er fodbold kortsigtet, og der skal være resultater inden for tre, seks eller maksimalt 12 måneder, fortæller han og henviser til Juande Ramos, der netop er blevet fyret efter blot seks uger i russiske CSKA Moskva:
- Det går hurtigt. Det prøvede jeg selv i Spartak.
Ud over kravet om perspektiv, har han svært ved at definere, hvad en kommende arbejdsgiver skal tilbyde ham.
- Inden for fodbold kan man ikke sige, at dét er mit drømmejob, for fodbold flytter sig hele tiden. Der kan være et hold, som lige nu vil være rigtig godt at have, og om to måneder er det noget skidt. Eller omvendt. Så jeg må tage tingene, som de kommer, forklarer Michael Laudrup.
I sidste uge takkede Laudrup, der har en fortid som træner for Brøndby, Getafe og Spartak Moskva, nej til et tilbud fra Atlético Madrid, der ligger fjerdesidst i den bedste spanske fodboldrække.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned