Lauge kalder Danmarks landshold for det bedste nogensinde
Rasmus Lauge (i midten) fejrer finalesejren over Kroatien med sine landsholdskammerater. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
- Det her håndboldhold er det bedste, der nogensinde er set, siger Rasmus Lauge efter Danmarks VM-triumf.
Verden har aldrig nogensinde set et bedre herrelandshold i håndbold end det, som Danmark har lige nu.
Sådan lyder det fra landsholdsspilleren Rasmus Lauge, efter at Danmark søndag aften har vundet VM for fjerde gang i træk.
- Det her håndboldhold er det bedste, der nogensinde er set.
- Jeg er bare så motiveret af at spille på det her hold, siger Lauge til TV 2 efter finalesejren over Kroatien.
På spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet er muligt at forstå, at et landshold kan vinde fire VM-titler på stribe, svarer landstræner Nikolaj Jacobsen kortfattet:
- Ja, jeg forstår det.
- Jeg synes, der har været tegningerne til det. Vi spiller en rigtig flot kamp, uddyber landstræneren.
Til DR fortæller Nikolaj Jacobsen, at det gennem hele turneringen først og fremmest har handlet om at bevare energien og sulten.
Senere joker landstræneren med, at han efter flere ugers samvær "ikke kommer til at savne" landsholdsspillerne.
- Det bliver også godt at komme til at undvære dem lidt, siger Nikolaj Jacobsen med et smil.
Danmark vandt 32-26 over Kroatien i finalen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned