Lazio fortsætter sløj stime og taber til Sassuolo
Lazio har med tre nederlag i træk overladt initiativet i guldkampen til Juventus. Foto: Alberto Lingria/Reuters
Alberto Lingria/Reuters
For tredje kamp i træk måtte Lazio gå fra banen med et nederlag, da det blev 1-2 mod Sassuolo.
Lazio kan godt begynde at kigge sig over skulderen i toppen af Serie A-tabellen.
Efter i lang tid at have haft et godt greb i andenpladsen og lagt pres på topholdet Juventus har hovedstadsklubbens resultater på det seneste betydet, at Atalanta nærmer sig bagfra.
Lørdag blev det til et 1-2-nederlag til Sassuolo, der scorede sejrsmålet i kampens overtid.
Det er tredje kamp i træk og fjerde gang inden for de seneste seks kampe, at Lazio går fra banen uden point.
Inden da havde Lazio ikke tabt i de foregående 21 kampe, hvoraf 17 blev vundet.
Nu kan Juventus senere lørdag aften trække yderligere fra på førstepladsen, når Cristiano Ronaldo og co. møder formstærke Atalanta, der med en sejr kan overhale Lazio.
Det var Lazio, der åbnede målscoringen lørdag. Luis Alberto kom lidt tilfældigt på måltavlen, da han sparkede på mål, hvorefter en glidende Sassuolo-spiller tacklede bolden tilbage på spanierens ben, hvilket fik den til at ryge i mål.
Lazio gik til pause med føringen og så ud til at være på vinderkurs.
Men anden halvleg var kun lidt over fem minutter gammel, da Giacomo Raspadori blev spillet fri foran mål og udlignede efter et Lazio-boldtab tæt på eget felt.
Det så længe ud til at ende med pointdeling, men i overtiden gjorde Francesco Caputo gjorde han det onde ved hjemmeholdet, da han headede 2-1-målet i nettet og sendte Lazio ud i en mindre krise.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned