LeBron James runder 30.000 point i Cavaliers-nederlag
LeBron James blev hyldet, da han som den yngste spiller nogensinde rundede 30.000 point i NBA. Foto: Scanpix/Soobum Im
Scanpix/Soobum Im
Som den yngste spiller nogensinde rundede LeBron James natten til onsdag 30.000 point i NBA.
Den amerikanske basketballstjerne LeBron James rundede natten til onsdag en imponerende milepæl i verdens bedste basketball-liga, NBA.
Som den yngste spiller nogensinde nåede han således op på 30.000 point i NBA. Med sine 33 år og 24 dage overgår han den hidtidige rekordindehaver Kobe Bryant, der var 34 år og 104 dage, da han satte rekorden.
LeBron James sikrede sig rekorden på en aften, hvor Cleveland Cavaliers løb ind i sit sjette nederlag i de seneste syv kampe.
Holdet tabte 102-114 på udebane til San Antonio Spurs.
I alt blev LeBron James noteret for 28 point i opgøret, men rekorden blev allerede sat i første quarter. Her sendte han med et par sekunder tilbage på uret et langt topointsskud i kurven.
Dermed nåede James op på i alt 30.001 point. Og dermed tilslutter han sig en eksklusiv klub af NBA-spillere, der har nået 30.000 point.
Ud over James drejer det sig om Kareem Abdul-Jabbar (38.387 point), Karl Malone (36.928), Kobe Bryant (33.643), Michael Jordan (32.292), Wilt Chamberlain (31.419) samt stadig aktive Dirk Nowitzki (30,837).
33-årige James er fire gange i karrieren blevet kåret til NBA's mest værdifulde spiller (MVP). Det skete i 2009, 2010, 2012 og 2013.
Han har i øvrigt vundet tre NBA-mesterskaber i karrieren. To med Miami Heat og et enkelt med Cleveland Cavaliers. Efter alle tre finaleserier blev James kåret til finalernes MVP.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned