Han var kun lige vendt tilbage efter otte måneders skadespause, og nu er den gal igen. Landsholdsspilleren Leon Andreasen pådrog sig ifølge sin tyske klub Hannover 96 en fibersprængning i låret i weekendens træningskamp mod Joans Kampers Arminia Bielefeld og er ude i fire uger.
- Det er en bitter nyhed for os og specielt for Leon, siger klubbens træner, Andreas Bergmann, der gerne havde brugt Andreasen i den kommende weekend, hvor Bundesligaen igen går i gang.
Leon Andreasen var med på Hannovers hold for første gang i denne sæson, da klubben den 5. januar spillede træningskamp mod Union Berlin og tabte 1-2.
Spørgsmålet er nu, om den tidligere AGF'er kan nå at komme i tilstrækkelig form til landskampen mod Østrig den 3. marts.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie