Leon Madsen vinder speedway-EM for anden gang
Leon Madsen afløser Mikkel Michelsen som individuel europamester. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
Efter en gyserafslutning lykkedes det Leon Madsen at vinde EM-guld. Mikkel Michelsen tog bronze.
Danske Leon Madsen kan for anden gang i karrieren kalde sig europamester i speedway.
Madsen sikrede sig guldet i hård kamp mod polakken Janusz Kolodziej, der førte med et enkelt point før fjerde og sidste EM-afdeling fredag aften.
Her blev det afgørende, at Kolodziej ikke formåede at køre sig i finalen. Det gjorde Madsen til gengæld. Han vidste, at han som minimum skulle blive nummer to, og det var lige nøjagtig, hvad der skete.
Den afgående europamester Mikkel Michelsen vandt finaleheatet og sikrede sig bronze. Og Madsen formåede lige akkurat at holde britiske Dan Bewley bag sig.
Dermed slutter Leon Madsen samlet med 53 point mod Kolodziejs 52.
Ud over sejrspræmien og æren vinder europamesteren også deltagelse i næste års VM-serie. Men Leon Madsen har allerede sikret sig adgang, og derfor får arrangørerne endnu et wildcard at dele ud.
Danske kørere har vundet EM fire ud af de seneste fem år. Leon Madsen vandt i 2018, mens Mikkel Michelsen sluttede øverst på sejrsskamlen i både 2019 og 2021.
/ritzau/
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst