Andy Schleck vandt 18. etape efter et fantastisk soloridt, Fränk Schleck blev nummer to.
Storebror Fränk afslørede efter etapen, at Andys oprindelige idé med at stikke af var at trætte de andre favoritter i jagten på ham, hvorfor Fränk så kunne stikke kontra og køre sig tættere på en samlet Tour-sejr.
Men de øvrige favoritter reagerede ikke på lillebrors angreb. Det kom bag på hele Leopard-holdet.
- Vi havde troet, der var nogen, der ville gå med - en Ivan Basso eller Samuel Sánchez, det overraskede mig, at han fik lov at køre alene væk, siger sportsdirektør Kim Andersen.
- Vi vidste, der var rigtig meget vind og også meget modvind, men vi ville prøve alligevel. Jeg er meget stolt af drengene og den måde, vi vandt på i dag.
- Det var en meget, meget risikabel plan, og det gør mig ekstra stolt over, at den lykkedes. Der var modvind, det gjorde det svært, men de andre skulle jo også køre i modvind nede bagved, siger Kim Andersen.
Han løfter som Fränk Schleck sløret for, at næste skridt i planen var, at Fränk Schleck skulle køre kontra, hvis Andy var blevet hentet.
- Men vi håbede, de andre favoritter ikke kunne samarbejde, og det var nøjagtig det, der skete. Vi havde selvfølgelig håbet på den gule trøje, men det er lidt lige meget nu, det er en flot sejr, siger Kim Andersen.
Sportsdirektøren kalder sejren vigtig for holdet, og er ikke i tvivl om, hvem Schleck-brødrene nu skal slås med om den samlede Tour-sejr.
- Det er helt klart Cadel Evans, vi skal kæmpe med nu, siger Kim Andersen.
Alberto Contador er ellers manden, Schleck-brødrene har kigget mest på hidtil i Touren, men efter spanierens nedtur torsdag, ser Leopard-holdet ikke den tredobbelte Tour-vinder som nogen reel konkurrent mere i årets løb.
- Man skal selvfølgelig aldrig dømme Contador ude, men det bliver meget svært for ham, siger Kim Andersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie