Lewis Hamilton om VM-titel: Jeg har gjort alt for holdet
Lewis Hamilton blev søndag verdensmester for fjerde gang. Foto: /ritzau/AP/Marco Ugarte
/ritzau/AP/Marco Ugarte
Mercedes-køreren takker sit hold, efter at han søndag blev Formel 1-verdensmester for fjerde gang i karrieren.
Lewis Hamilton blev søndag verdensmester i Formel 1 for fjerde gang.
Trods en niendeplads i sæsonens tredjesidste grandprix i Mexico sikrede den 32-årige brite sig titlen.
Lewis Hamilton blev ramt af en punktering på første omgang, så han måtte arbejde sig op gennem feltet.
Hamilton takker sit hold, Mercedes, der for fjerde år i træk vinder VM-titlen, både individuelt og for konstruktørerne.
- Jeg blev ved med at komme igen i løbet, og jeg er stolt af at køre for dette team, siger han til nyhedsbureauet AFP.
- I år har jeg forsøgt at arbejde hårdt og gøre alt, jeg kan, for holdet. Jeg forsøger at vende alle sten i mine forberedelser, og det er holdets filosofi.
- Vi har vundet konstruktørernes VM fire gange, og det er også fantastisk.
- I dette løb var jeg 40 sekunder efter, og det føltes som at være i ingenmandsland. Men som jeg sagde, gav jeg aldrig op, siger Lewis Hamilton.
Med fire VM-titler - de øvrige blev vundet i 2008, 2014 og 2015 - har briten vundet lige så mange VM-titler som tyske Sebastian Vettel (Ferrari), der ligger nummer to i årets VM-stilling.
Det samme antal VM-titler har franske Alain Prost.
Kun tyske Michael Schumacher (syv VM-titler fra 1994-2004) og argentineren Juan Manuel Fangio (fem VM-titler fra 1951-1957) har vundet flere.
Lewis Hamilton har dog ikke rettet øjnene mod Schumachers rekord.
- Lige nu tager jeg det en dag ad gangen. Jeg er virkelig glad for at have vundet min fjerde titel, siger han.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned