Lewis Hamilton starter i pole position for 100. gang
Lewis Hamilton er den kører, der er startet i pole position klart flest gange i karrieren. Foto: Emilio Morenatti/Ritzau Scanpix
Emilio Morenatti/Ritzau Scanpix
Mercedes-køreren Lewis Hamilton var hurtigere end Max Verstappen og tog pole position nummer 100 i karrieren.
Racerkøreren Lewis Hamilton nåede lørdag endnu en imponerende milepæl i karrieren, da han tog pole position nummer 100 i karrieren og udbyggede sin rekord.
Mercedes-briten satte bedste tid i kvalifikationen foran Red Bulls Max Verstappen og teamkollega Valtteri Bottas forud for grandprixet i Barcelona.
Hamilton indtog første gang pole position i sin debutsæson i 2007, mens han kørte for McLaren.
Han er den kører, der er startet forrest klart flest gange. Ferrari-legenden Michael Schumacher er nærmeste mand med 68 pole positions i karrieren.
Søndag kan briten vinde sit grandprix nummer 98.
Mens Hamilton var suveræn i den forgangne sæsons Formel 1, er konkurrencen større i år.
Den syvdobbelte verdensmester er nummer et i den samlede stilling med 69 point. Der er otte point ned til Verstappen, mens McLarens Lando Norris ligger nummer tre med 37 point.
Grandprixet i Barcelona er det fjerde i sæsonen. Hamilton har vundet to af de første tre løb.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned