Anders Lindegaard får efter alt at dømme spansk konkurrence i kampen om at blive førstevalg i Manchester United-målet.
Det er den blot 20-årige spanier David De Gea fra Atlético Madrid, der på sin Twitter-profil fortæller, at han er klar til at forhandle med den engelske mesterklub.
- Manchester United har inviteret mig til at komme og kigge på klubben og byen sammen med min familie og få et kontrakttilbud, skriver De Gea.
Avisen Daily Mail har dog allerede bragt billeder af De Gea, der er på vej ind til en lægeklinik i Manchester, hvor han efter sigende skulle have gennemgået et helbredstjek.
Og manager Alex Ferguson har da også hele tiden sagt, at den spanske målmand står højt på ønskesedlen.
- Vi har arbejdet med det i ret lang tid. Vi har udpeget ham for lang tid siden som manden, vi ville have.
- Han er ung, meget hurtig, er god til at bevare fatningen, fylder meget og vil være en fantastisk erstatning for Edwin van der Sar, har Ferguson tidligere sagt.
David De Gea var med til at vinde Europa League med Atlético Madrid i denne sæson og var målmand på det spanske landshold, der vandt guld ved U/21-EM i Danmark tidligere på måneden.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned