David De Gea er pillet ud af Manchester Uniteds mål og erstattes af Anders Lindegaard i onsdagens opgør mod Newcastle i Premier League.
Det kan være et varsel om en mere permanent startplads for den danske keeper, da hans spanske målmandskollega kostede dyrebare point nytårsaftensdag mod bundholdet fra Blackburn.
Et kvarter før slutfløjt ville De Gea bokse bolden ud af farezonen, men han nåede aldrig frem til bolden, der i stedet blev headet ind til en overraskende Blackburn-sejr på 3-2.
Mod Newcastle har manager Alex Ferguson givet Anders Lindegaard chancen for at vise sine evner, og det er gået meget godt indtil nu.
Den danske målmand har vogtet målet for United i syv kampe i denne sæson og holdt buret rent i de seks.
Angriberen Wayne Rooney er også med i Manchester Uniteds startopstilling, efter at han var sendt på tribunen mod Blackburn på grund af disciplinære problemer.
Kampen mod Newcastle går i gang klokken 21.00.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie