Line Kjærsfeldt vinder dansk badmintonbrag i Tyskland
Line Kjærsfeldt har med onsdagens sejr udlignet til 2-2 i indbyrdes opgør mod Mie Blichfeldt i internationale turneringer. (Arkivfoto). Foto: Sakchai Lalit/Ritzau Scanpix
Mie Blichfeldt vandt første sæt, men Line Kjærsfeldt vandt danskerbraget i Hylo Open i tre sæt.
To af Danmarks bedste damesingler i badminton var onsdag eftermiddag i duel i Hylo Open i Tyskland, og Line Kjærsfeldt ordnede Mie Blichfeldt med en sejr i tre sæt.
Blichfeldt, der er nummer 16 i verden, bragte sig foran 4-0 og slap aldrig sit tag i første sæt, som hun vandt 21-13.
Blichfeldt bragte sig også foran 10-6 i andet sæt og styrede mod sejren, inden verdens nummer 23, Line Kjærsfeldt, strammede sig an og vandt andet sæt 21-19 og siden tredje sæt 21-11.
Kjærsfeldt er dermed ligesom Line Christophersen videre til anden runde.
Omvendt er Danmark uden repræsentanter i herresingle efter afbud fra Anders Antonsen og Rasmus Gemke samt et nederlag til Hans-Kristian Vittinghus i første runde.
I alle tre doublerækker er der fortsat dansk deltagelse, og i herredouble er Kim Aastrup og Anders Skaarup seedet som det næstbedste par.
Hylo Open rangerer som Super 300-turnering på det fjerdebedste niveau på BWF World Tour.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned