Liverpool-back: City-kamp bliver karrierens højdepunkt
Jon Flanagan var relativt ukendt udenfor Liverpool FC i denne sæson, men den 21-årige back har grebet chancen og har været fast mand i startopstillingen de seneste mange ligakampe.
Nu står han så over for Manchester City i weekendens topbrag i Premier League.
- Det bliver helt sikkert den største kamp i min karriere. At spille mod Manchester City på Anfield i en topkamp, hvor begge hold kæmper med om titlen - så bliver det ikke meget større, siger Flanagan til Liverpool Echo.
Han fik netop sin førsteholdsdebut mod Manchester City for tre år siden, og han har gode minder fra den kamp.
- Der var lidt nerver på, men som kampen skred frem, faldt jeg til, og så fokuserede jeg bare på at udføre min opgave.
- Vi vandt 3-0, og det var dejligt at være en del af. Jeg stiller mig gerne tilfreds med samme resultat på søndag, siger han.
Jon Flanagan har både spillet højre og venstre back i denne sæson, men har været foretrukket i venstresiden, hvor Daniel Agger ellers også har været brugt tidligere, når der ikke har været plads i midterforsvaret.
Iagttagere vurderer, at danskeren må nøjes med en plads på bænken på søndag, hvor Mamadou Sakho og Martin Skrtel står til at få genvalg i midterforsvaret efter en solid præstation mod West Ham.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned