Liverpool-back: Klopp og fans kan gøre os til mestre
Liverpools Nathaniel Clyne mener, at Jürgen Klopps forhold til klubbens fans kan gøre Liverpool til mestre.
Jürgen Klopp kan gøre Liverpool til mestre. Det mener i hvert fald Liverpools back Nathaniel Clyne.
Liverpool er ellers placeret på en skuffende 10.-plads i den engelske Premier League med 11 point op til førerholdet fra Leicester.
Men den tyske manager kan gøre Liverpool til et mesterhold, fordi han kan finde ud af at fyre op under tilhængerne hjemme på Anfield Road, siger Clyne til Daily Telegraph.
- Om vi kan vinde titlen? Ja, det er klart en mulighed.
- Vores mål er helt klart at komme ind i top fire i år, og vi er stadig med i alle cupturneringerne. Vi gør det virkelig godt, og ligaen er uforudsigelig. Ingen ved, hvad der kan ske, og det er meget spændende, siger Nathaniel Clyne.
I runde 16 af Premier League havde Liverpool brug for en heldig scoring i dommerens overtid for at sikre sig 2-2 på hjemmebane mod midterholdet West Bromwich Albion.
Alligevel fejrede Jürgen Klopp og spillerne det ene point som en sejr foran sine fans efter kampen. Og det er den slags entusiasme, som kan bringe mesterskabet til Liverpool, mener Clyne.
- Det, vi gjorde dér, beviser, at vi kan vække motivationen i vores tilhængere endnu mere. Liverpool spiller med en helt særlig stemning, og vi ved, at hvis vi kan vække vores tilskuere, kan vi spille bedre, siger Clyne.
Liverpool møder søndag oprykkerne fra Watford i Premier League.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie