Liverpool slår Wolverhampton efter VAR-dramatik
Liverpool-angriberen Sadio Mane scorede kampens eneste mål mod Wolverhampton. Foto: Andrew Yates/Reuters
Andrew Yates/Reuters
Liverpool vandt på hjemmebane over Wolverhampton og fører fortsat Premier League suverænt.
Endnu en gang kom videodommersystemet VAR i fokus i den engelske Premier League.
Denne gang skete det, da Liverpool lørdag aften vandt 1-0 hjemme over Wolverhampton.
I to tilfælde vurderede VAR en scoring, og i begge tilfælde faldt det ud til Liverpools fordel.
Den ene af VAR-kendelserne endte med store protester fra Wolverhampton og var den mest kontroversielle af de to episoder.
Den første og mindst kontroversielle VAR-episode kom efter 42 minutter, da Liverpool-angriberen Sadio Mane scorede til 1-0.
Dommeren vurderede, at Liverpools Adam Lallana havde sendt bolden videre med armen til Mane og fløjtede for frispark til udeholdet.
I VAR-rummet blev det dog korrekt vurderet, at bolden ikke ramte Lallana på armen.
Det var til gengæld svært at vurdere, om dommeren havde fløjtet, inden Mane havde sendt bolden i nettet, men målet blev anerkendt.
Få minutter senere fik Wolverhamptons Pedro Neto bolden i nettet, men målet endte med at blive annulleret for offside.
På VAR-billederne blev der trukket linjer på tværs af banen, men det var yderst svært at se, hvilken legemsdel, som var forrest på de to spillere fra henholdsvis Liverpool og Wolverhampton.
Der var tale om millimeter, men offside blev der dømt, og målet blev underkendt.
Wolverhampton-manager Nuno Espírito Santo fik en advarsel for at protestere over kendelsen.
Wolverhampton havde generelt stor ære af kampen. Udeholdet var flere gange tæt på en udligning, men Liverpool endte med alle tre point.
Liverpool topper rækken med 55 point efter 19 kampe. Det er blevet til 18 sejre og en enkelt uafgjort kamp i denne sæson.
Leicester er placeret på andenpladsen med 42 point efter 20 kampe.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie