- Jeg tror ikke, vi kan beskrive det som en præstation, siger manageren til BBC.
På grund af lørdagens FA Cup-finale mod Chelsea havde Dalglish sendt et yderst reservespækket hold på banen uden profiler som anfører Steven Gerrard og danske Daniel Agger.
Faktisk var der lavet hele ni ændringer i startopstillingen sammenlignet med kampen forinden.
- Jeg synes, at vi fik det, som vi fortjente fra kampen, hvilket vil sige absolut ingenting. Hvis du ikke går ind til kampen med den rette indstilling, får du intet ud af det.
- Skylden er min. Jeg troede, at jeg gav alle en fair chance for at få nogle minutter på banen. Lørdagens kamp er vigtig for klubben, lyder det fra manageren.
Forsvarsspilleren Martin Skrtel var en af de stamspillere, der fik lov til at spille kampen, men han brillerede med et selvmål tidligt i kampen.
Med to spillerunder tilbage af sæsonen er Liverpool på en noget skuffende ottendeplads i Premier League.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned