Sammen med andre bærende spillere som Luis Suárez og Daniel Agger skulle Gerrard formentlig spares til FA Cup-semifinalen mod Everton på lørdag, som bliver én af sæsonens vigtigste kampe for den falmede storklub.
Men måske var det slet ikke tilfældigt, at Liverpools langvarige krise sluttede på en dag, hvor Gerrard var reduceret til tilskuer.
Statistikken viser nemlig, at holdet kun har vundet én ud af de 11 ligakampe i denne sæson, hvor kaptajnen er startet på banen. Til gengæld vinder Liverpool hver anden gang (11 ud af 22), når holdet stiller uden Gerrard i startopstillingen.
Omsat til procenter: Holdet vinder ni procent af kampene med Gerrard og 50 procent uden.
Den 31-årige midtbanestjerne indledte sæsonen med at være skadet og kom først for alvor tilbage efter jul.
Da han 30. december blev skiftet ind mod Newcastle, gik Liverpool fra 1-1 til 3-1, men siden han blev frisk nok til at starte på banen, har resultaterne været elendige.
Spørgsmålet er så, om manager Kenny Dalglish tør tage sin anfører med fra start på lørdag.
Til Gerrards fordel taler dog to ting: At statistikken ser bedre ud, når man medregner denne sæsons cupkampe.
Og at den eneste ligakamp, Liverpool har vundet med Gerrard i startopstillingen i denne sæson, var den 13. marts på Anfield mod netop Everton.
I den kamp scorede Steven Gerrard samtlige tre mål i 3-0-sejren.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie