Arrangørerne af seksdagesløbet i Berlin oplyser, at Alex Rasmussens dopingsag ikke er årsagen til, at Rasmussen og Michael Mørkøv ikke kan deltage i seksdagesløbet i den tyske hovedstad.
Alex Rasmussen har blot været for sent ude med sin tilmelding.
- Han har tilmeldt sig for sent. Vores budget er fuldt. Der er heller ikke plads til flere hold. Vi kører kun med 15 par, og derfor kan vi ikke tage ham ind, siger arrangør Dieter Meyer til sporten.tv2.dk.
I oktober, da Alex Rasmussens dopingsag endnu var uafklaret, talte Dieter Meyer med Michael Mørkøv i forbindelse med EM i banecykling i Holland.
- Michael Mørkøv talte vi med til EM i Apeldoorn, hvor han ikke gav os noget tilsagn. Og så forhandlede vi jo videre med andre ryttere, som alle gav os tilsagn, forklarer den tyske løbsarrangør.
Tidligere tirsdag fortalte Michael Mørkøv, at de to danskere per mail havde fået at vide, at de er uønsket i Tyskland.
- Vi har fået at vide, at de ikke er interesseret i, at vi stiller op på grund af den sag, Alex har været involveret i, fortæller Michael Mørkøv.
Alex Rasmussen blev tidligere i november frikendt af Danmarks Idræts-Forbunds (DIF) dopingnævn i en sag om whereabout-oplysninger.
Rasmussen tilstod sine tre forglemmelser i forhold til at oplyse, hvor han var hvornår, men den internationale cykelunion (UCI) havde også sjusket.
UCI var for lang tid om at give Alex Rasmussen besked om det tredje regelbrud, og derfor blev Rasmussen frifundet.
Rasmussen og Mørkøv vil køre som par nummer 7 i forbindelse med det københavnske seksdagesløb til februar.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned