Lokale OL- og PL-atleter hyldet på slottet: - Jeg er rigtig stolt og beæret over at være her
Turpal Bisultanov og Jens Frimann var blandt deltagerne, da Kong Frederik og Dronning Mary fejrede sommerens atleter. "Et skulderklap til PL-sporten," siger Jens Frimann.
Torsdag eftermiddag var store dele af sportsdanmark samlet på Fredensborg Slot, hvor Kong Frederik og Dronning Mary modtog de danske atleter, der deltog i sommerens OL i Paris samt PL, der netop er overstået.
Heriblandt var også flere af de lokale atleter.
Det gælder blandt andet Turpal Bisultanov, der vandt bronze i brydning, og som til dagligt træner i Nykøbing.
Folketidende fik et par ord fra atleten, da han var på vej ind til receptionen.
Artiklen fortsætter under billedet...
Annonce
Turpal Bisultanov, der vandt bronze i brydning i årets OL ankommer til kongeparrets reception på Fredensborg Slot. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau ScanpixIda Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
- Jeg er rigtig spændt på at skulle møde dem, og jeg er rigtig stolt og beæret over at være her, siger han.
Ved du, hvad der skal ske derinde?
- Overhovedet ikke, så jeg er egentlig bare spændt på at se, hvad det er, vi skal derinde.
Et skulderklap til PL
En anden deltager til receptionen var Jens Frimann fra Nykøbing F. Skytteklub, der deltog i de Paralympiske Lege.
Artiklen fortsætter under billedet...
Jens Frimann (forrest) fra Nykøbing F. Skytteklub deltog i året Paralympiske Lege. På billedet ankommer han til kongeparrets reception på Fredensborg Slot. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau ScanpixIda Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Han glæder sig over, at man har valgt at lave et samlet arrangement, hvor man både hylder OL-atleterne og PL-atleterne.
- Det er virkelig et skulderklap til PL-sporten.
Han kan også mærke, at der er kommet en øget opmærksomhed til PL de seneste år.
- Mediedækningen er blevet større, og som atlet har man kunnet mærke en forøget interesse, siger han.
Annonce
Jens Frimann har også bemærket, at vi nu har en konge, der er meget sportsinteresseret og som prioriterer at støtte danske atleter.
- Det giver lidt ekstra, at man ved, at kongen er sportsinteresseret.
Receptionen var samtidig en mulighed for at møde nogle af de andre atleter, som man har brugt så meget tid sammen med, men som man nu ikke ser længere dagligt, efter PL er overstået.
- Man kan godt få en PL-blues, når det hele er overstået, så det var godt at se alle igen, siger han.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie