London varsler jernnæve mod alle dopingsnydere ved OL og bygger et kolossalt antidopinglaboratorium på størrelse med syv tennisbaner.
Den britiske sportsminister, Hugh Robertson, forsikrer, at ingen atleter slipper godt fra at bruge præstationsfremmende stoffer ved legene.
- Vores besked til alle atleter, som overvejer at bruge doping, er simpel: Vi fanger jer. Dette laboratorium er topmoderne, hvad angår dopingbekæmpelse.
- Vi gør alt, hvad vi kan, for at sikre, at ingen dopingsnydere kan gemme sig ved OL i London 2012, siger Hugh Robertson til AFP.
Eksperterne får travlt, for der skal analyseres 6250 prøver i løbet af de cirka 14 dage, som OL varer.
Der vil være 150 eksperter tilknyttet antidopingcentret, der ligger i Harlow i udkanten af London.
- Det handler om integriteten af OL i London. Vi har fået opbygget et virkelig effektivt system til at fange alle, der overvejer at snyde, siger Hugh Robertson.
OL varer fra 27. juli til 12. august.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned