Los Angeles Lakers fyrer træneren efter skuffende sæson
Darvin Ham nåede to sæsoner i spidsen for Los Angeles Lakers. (Arkivfoto). Foto: Matthew Stockman/Ritzau Scanpix
Darvin Ham er færdig som træner for NBA-holdet Los Angeles Lakers efter en skuffende sæson.
Det amerikanske basketballhold Los Angeles Lakers, der har superstjernen LeBron James på holdet, har skilt sig af med cheftræner Darvin Ham efter en skuffende sæson.
Det oplyser Lakers på X.
Fyringen kommer fire dage efter, at holdet skuffende røg ud imod Denver Nuggets i første runde af NBA-slutspillet.
Darvin Ham nåede to år i spidsen for storholdet fra den amerikanske vestkyst.
- Selv om det her var en svær beslutning at tage, er det det rigtige at gøre, når man kigger på den netop overståede sæson, siger vicepræsident i Lakers Rob Pelinka.
- Denne organisation vil forblive urokkelig i sin forpligtelse til at levere mesterskabsværdig basketball til Lakers-fans overalt i verden.
I denne sæson vandt Lakers den nye pokalturnering i NBA.
Pokalturneringen - eller in-season-turneringen, som den også kaldes - er et helt nyt turneringsformat, som NBA prøver kræfter med for første gang i denne sæson.
Los Angeles Lakers er den mest vindende klub nogensinde i NBA med 16 mesterskaber. Kun Boston Celtics har ligeså mange titler.
Det seneste Lakers-mesterskab kom i 2020.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie