Der var ikke megen konkurrence til Danmarks svømmedronning nummer et, Lotte Friis, da hun fredag vandt guld på 800-meter-fri ved EM på kortbane i Polen.
Friis sikrede sig guldet foran spanske Erika Villaecija Garcia, som var næsten fem sekunder langsommere end danskeren.
En anden spanier, Melanie Costa Schmid, vandt bronze. Hun var næsten ni sekunder efter Friis.
Lotte Friis lagde så flot ud, at hun holdt sig under verdensrekordens mellemtider på de første 600 meter, men det høje tempo holdt ikke hele vejen i mål.
Friis' fart var dog mere end rigeligt til at sikre guldet i suveræn stil.
Senere fredag er der flere danskere i bassinet, og her er der også muligheder for medaljer til Danmark.
Jeanette Ottesen og Pernille Blume er eksempelvis med, når finalen i 100-meter-fri skydes i gang, mens Mie Ø. Nielsen, Rikke Møller Pedersen og Chris Christensen også har finaler på programmet.
Danmarks damer skal desuden deltage i finalen i 4x50-meter fri holdkap.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned