Christian Lundgaard har fået en god start på tilværelsen i Formel 2.
Foto: Joe Portlock - Formula 1 via Getty Images/FreeJoe Portlock - Formula 1 via Getty Images/Free
Christian Lundgaard var suveræn i søndagens afdeling og tog karrierens første Formel 2-sejr.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Danske teenagere med talent for racerløb og tramp i speederfoden er i gang med en stor weekend på Red Bull Ring i Østrig.
Søndag hentede stortalentet Christian Lundgaard karrierens første sejr i Formel 2, som er en af talentklasserne under Formel 1.
Det er weekendens anden danske gevinst på den østrigske bane efter 18-årige Frederik Vestis triumf i Formel 3 lørdag.
Lundgaard gik ind til løbet på en samlet tredjeplads efter at være blevet placeret som henholdsvis nummer fire, fem og seks i sæsonens tre første afdelinger.
Østjyden, som er tilknyttet Renaults talentakademi, indledte i tredje position, men overhalede sin teamkollega Marcus Armstrong umiddelbart efter starten.
Annonce
Få omgange inde i løbet drønede han også forbi førende Dan Ticktum, og derfra kunne ingen røre danskeren.
Han kørte over målstregen med et pænt forspring ned til Ticktum og kan sætte 15 point ind på kontoen i det samlede regnskab.
- Alt fungerede bare. Bilen var ekstremt god i dag (søndag, red.), og særligt var vi stærke under nedbremsningerne.
- Så da jeg satte overhalingen ind, tror jeg Dan (Ticktum, red.) blev lidt overrasket over, hvor sent jeg kunne bremse, men nogle gange må man tage lidt ekstra risiko.
- Men alt gik perfekt, og jeg er super glad for at få den første sejr og for at have fået point i de fire første løb, siger Christian Lundgaard i en pressemeddelelse.
Han får mange muligheder for flere topplaceringer i den kommende tid, hvor der venter et intenst program.
I løbet af de næste to måneder venter i alt 14 Formel 2-afdelinger. De første to køres i næste weekend på Hungaroring i Ungarn.
Christian Lundgaard har fået en god start på tilværelsen i Formel 2. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau ScanpixHenning Bagger/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned