Kim Aabechs fremtidige skæbne i Lyngby nåede at hænge i luften en halv dag, men nu har superligaklubben besluttet at støtte spilleren i sagen om beskyldninger om matchfixing.
- Efter en grundig undersøgelse af sagen om betting kom (klubben) frem til den konklusion, at Kim Aabech ikke selv havde spillet på Lyngbys kamp mod FCK.
- Han har derimod indleveret en kupon for en anden. Denne kupon indeholdt et spil med en kombination af fire kampe, hvoraf det kun var den ene, der vedrørte Lyngbys kamp, skriver klubben på sin egen hjemmeside.
Klubbens forklaring er således den samme, som den Kim Aabech kom med, da han blev foreholdt Ekstra Bladets påstand om, at han på en tankstation har spillet 500 kroner på, at Lyngby ville tabe en udekamp mod FC København.
Kim Aabech blev skiftet ind i den pågældende kamp ved stillingen 1-0 til FCK, og Lyngby tabte kampen 0-3.
Lyngby-spilleren slipper dog ikke uden straf.
- Vi fandt imidlertid, at Kim Aabech havde bragt klubben og andre i en situation, hvor man kunne få opfattelsen af, at han havde spillet den pågældende kupon med de fire kampe, og vi valgte derfor at give Kim Aabech en spilledags karantæne.
- Det siger sig selv, at Lyngby Boldklub på alle måder bakker op om DBU's regelsæt om betting og matchfixing, og Lyngby Boldklub orienterede da også DBU om forløbet med det samme, skriver klubben på hjemmesiden.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned