Nedturen fortsætter for Lyngbys chancehungrende mandskab, der søndag blev slået med 0-4 i Farum Park af FC Nordsjælland.
Hvis FCN-spillerne havde tunge ben efter torsdagens Europa League-exit i Lissabon, lod de sig ikke mærke af det i nabokrigen mod Lyngby.
Efter bare 12 minutter svigtede Lyngbys forsvarsspil på kanten og Tobias Mikkelsen kunne modtage bolden i fri position, tage et træk i ind i banen og brage FCN i front.
Allerede minuttet efter burde Andreas Granskov have fordoblet den føring, men angriberen brændte en stor mulighed tæt under mål.
Kampen igennem kunne nordsjællænderne glæde sig over en særligt velkørende venstreside.
Her placerede målscorer Mikkelsen sig godt og udgjorde med sine hurtige ryk en konstant trussel mod Lyngbys forsvar, godt bakket op af en offensivt indstillet Michael Parkhurst, der fra sin back-plads stødte godt med frem.
Lyngbys spil virkede derimod stillestående, idéforladt og bar præg af, at de blåklædte havde det svært på den centrale midtbane.
En kort opblomstring blev det dog til i starten af anden halvleg, men den sluttede brat, da Andreas Granskov kom først på et fladt indlæg fra venstrekanten og med sit tredje sæsonmål bragte FCN på 2-0.
Andreas Laudrup og Mikkel Beckmann cementerede ydmygelsen med de to sidste scoringer.
Med nederlaget har Lyngby fortsat kun hentet en enkelt sejr i sæsonens første syv kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned