De jubler i Lyngby.
Med søndagens 1-0-sejr over Sønderjyske ligger det unge oprykkerhold på en overraskende fjerdeplads i Superligaen, og det var ikke lige den situation, som Lyngby havde regnet med inden sæsonen.
- Vi vidste inden sæsonstarten, at vi havde et udmærket program for de første kampe, og at der var mulighed for at hente nogle point, men med sejren i dag er det gået over al forventning, siger Kim Aabech til spn.dk.
Netop Kim Aabech blev dagens mand for Lyngby, da han godt 10 minutter efter pausen scorede kampens eneste mål i opgøret mod Sønderjyske.
Han understreger vigtigheden af at score først, når modstanderen hedder Sønderjyske.
- Vi ville så gerne score, og vi følte, vi havde chancerne til det. Sønderjyske er gode til at forsvare sig, når de er kommet foran, så det måtte bare ikke ske. Derfor var det en stor forløsning, at min afslutning gik ind, siger Kim Aabech.
Lyngbys næste udfordring i Superligaen er på udebane mod Randers FC.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie