Mads P. beholder førertrøje i Belgien efter Philipsens sejr
Mads Pedersen tager mindst en mere dag i den blå førertrøje i Belgien Rundt (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mads Pedersen blev slået af Jasper Philipsen i spurten, men beholder førertrøjen i Belgien Rundt.
Mads Pedersen var torsdag tæt på sin anden etapesejr i Belgien Rundt, men blev slået i spurten.
Jasper Philipsen (Alpecin-Fenix) gik forbi danskeren på de sidste meter og vandt 2. etape, ligesom Danny van Poppel (Bora) passerede danskeren til allersidst.
Ligesom onsdag, hvor Pedersen vandt 1. etape lige foran Philipsen, blev den danske profil leveret godt af sit hold i finalen, og han sprintede sig også foran alle andre, men i en tæt og stigende afslutning holdt han ikke hele vejen.
Mads Pedersen beholder dog den blå førertrøje. Han har seks sekunder ned til Jasper Philipsen i klassementet.
Belgien Rundt fortsætter frem til og med søndag. Fredag skal rytterne køre en 11,8 kilometer lang enkeltstart, og Mads Pedersen ser det som en god Tour de France-opvarmning.
- Det er rart at være i førertrøjen. Forhåbentlig er det også sådan efter enkeltstarten.
- Det er også en god forberedelse på tidskørslen i København. Denne tidskørsel er også teknisk, så det er godt, siger danskeren til det belgiske medie wielerflits.be.
Tour de France starter 1. juli med en 13 kilometer lang enkeltstart i København.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned