Mads Pedersen: Vigtigt at Touren køres - men lad os nu se
Mads Pedersen kan se frem til at luft VM-trøjen i en tætpakket efterårskalender. (Arkivfoto) Foto: Alain Jocard/Ritzau Scanpix
Alain Jocard/Ritzau Scanpix
Den danske verdensmester Mads Pedersen tør endnu ikke helt at satse på, at Touren afholdes på nye datoer.
Der er godt nyt til alle dem, der havde frygtet, at årets Tour de France ville blive offer for coronakrisen.
Verdens største cykelløb køres i 2020, men på nye datoer fra 29. august til 20. september, oplyste Den Internationale Cykelunion (UCI) onsdag.
En beslutning, der glæder den danske verdensmester Mads Pedersen.
- Det vigtigste er, at Touren bliver kørt. For min skyld kunne de have kørt det i december, hvis det var den eneste mulighed, siger han til Jyllands-Posten.
Trek-rytteren er dog stadig forbeholden over for, om det franske løb rent faktisk ender med at blive skudt i gang i slutningen af august.
- Der kan stadig nå at ske mange ting inden da, så lad os nu se, siger Mads Pedersen.
UCI meddelte ligeledes onsdag, at Giro d'Italia og Vuelta a Espana skal køres på endnu ukendte datoer efter VM, der afholdes i slutningen af september.
Den italienske rundtur vil blive kørt først. Det er også stadig planen at afvikle cykelsportens monumenter i 2020.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned