Mads Würtz har samlet sejr inden for rækkevidde i debut
Mads Würtz sluttede på femtepladsen på 4. etape af det franske etapeløb (arkivfoto). Foto: Polfoto/Olufson Jonas
Polfoto/Olufson Jonas
Mads Würtz sluttede som nummer fem på 4. etape i Etoile de Bessèges og ligger samlet toer inden enkeltstart.
Den unge danske cykelrytter Mads Würtz Schmidt (Katusha) stak endnu en gang snuden frem ved det franske etapeløb Etoile de Bessèges, hvor 4. etape lørdag bød på 153 kilometer fra Chusclan til Laudun L'Ardoise.
Danskeren sluttede på femtepladsen i den afgørende spurt, hvor franske Arnaud Demare (FDJ) kørte først over målstregen.
Würtz, der sluttede på andenpladsen på 3. etape, ligger fortsat nummer to i den samlede stilling, 17 sekunder efter Lilian Calmejane (Direct Energie).
Der er tale om danskerens første løb som professionel, og derfor er det ganske imponerende, at han har den samlede sejr inden for rækkevidde.
Han står med gode kort på hånden inden den sidste etape søndag, da rytterne slutter af med en enkeltstart. Det er en disciplin, som Würtz er specialist i.
Sidste år sluttede han som samlet nummer tre i Post Danmark Rundt, hvor han vandt ungdomskonkurrencen. Han vandt desuden løbets enkeltstart.
Han vandt derudover for U23-rytterne både DM i enkeltstart og linjeløb.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned