Magnus Landin gør storebror selskab i tysk storklub
Magnus Landin skifter til sommer KIF Kolding København ud med THW Kiel. Foto: /ritzau/Michael Drost-hansen/arkiv
/ritzau/Michael Drost-Hansen
Efter sommerferien skifter håndboldlandsholdspilleren Magnus Landin til THW Kiel i den tyske Bundesliga.
Den danske landsholdsfløj Magnus Landin skifter fra den kommende sæson til den tyske storklub THW Kiel på en toårig aftale.
Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.
Dermed kommer Magnus Landin til at spille sammen med storebror og landsholdsanfører Niklas Landin, der vogter målet i den 20-dobbelte mesterklub.
- Magnus har trods sine kun 22 år allerede meget international erfaring og er en meget dygtig, alsidig forsvarsspiller og en virkelig god fløj, siger Kiel-træner Alfred Gislason.
Landin har i de seneste fire sæsoner spillet for KIF Kolding København, som fredag morgen meddelte, at den talentfulde fløjspiller er fortid i klubben efter denne sæson.
Efter sommerferien går turen så til Kiel, hvor forretningsfører Thorsten Storm er glad for sin nyerhvervelse.
- Magnus Landin er en af de bedste venstrefløje i den nye generation. Vi er meget glade for, at vi har overbevist ham om vores langsigtede koncept, siger Storm.
Med Landin i truppen er der ikke plads til den svenske fløjspiller Emil Frend Öfors, der blev hentet til klubben forud for denne sæson.
Han kontrakt udløber til sommer, og den bliver ikke forlænget, oplyser klubben.
Landin får to konkurrenter på positionen i form af den tyske landsholdsfløj Rune Dahmke og østrigeren Raul Santos, der har været ude siden maj med en alvorlig knæskade.
Magnus Landin er fast inventar på det danske landshold, hvor han foreløbig er noteret for 24 kampe og 49 mål.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned