Magnussen: Banen i Hockenheim passer mig bedre
Kevin Magnussen har opnået syvendepladser ved de to seneste Formel 1-grandprixer i Østrig og England, og måske er der endnu mere i vente i det tyske grandprix i den kommende weekend.
McLaren-køreren glæder sig i hvert fald til den lidt langsommere bane i tyske Hockenheim end banen i Silverstone for lidt over en uge siden, hvor de hurtigste biler havde en stor fordel.
- Jeg har kørt i Hockenheim før - tilbage i 2010, da jeg var med i den tyske Formel 3-serie. Og det er en bane, jeg kan lide.
- Den har en god variation af sving, det er en middelhurtig bane, og det er et sted, hvor du kan bruge meget af en omgang på at konkurrere mod andre kørere.
- Så det er vigtigt at have en bil, som du føler dig komfortabel med at presse, og som har godt fat i banen i hjørnerne, hvor mange af overhalingerne finder sted, siger Magnussen i en pressemeddelelse.
Magnussen er placeret på en samlet niendeplads i VM-stillingen med 35 point, danskeren er 20 point efter holdkammeraten Jenson Button. Magnussen lurer dog på at hente flere point end i de seneste grandprixer.
- Det er en bane, som forhåbentlig burde passe os lidt bedre end de hurtigere og mere aero-afhængige baner, som vi har besøgt på det seneste.
- Jeg tror ikke, at det vil ændre væsentligt på rækkefølgen, men det vil være godt at hente nogle flere point, så vi kan avancere både blandt kørerne og i konstruktørernes mesterskab, siger Magnussen.
McLaren er nummer seks i konstruktørernes mesterskab - med 90 point. Force India har 91 på femtepladsen, mens Mercedes fører med 326 point.
Mercedes-køreren Nico Rosberg fører samlet med 165 point - fire mere end holdkammeraten Lewis Hamilton.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie